At opdrage et barn i Japan: funktioner, nuværende metoder og traditioner

2024 Forfatter: Priscilla Miln | [email protected]. Sidst ændret: 2024-02-17 19:57

Det er ingen hemmelighed, at Japan er et land, hvor et af samfundets hovedprincipper er overholdelse af traditioner. En person stifter bekendtskab med dem fra fødslen. At følge traditionen går side om side gennem hele hans liv. Og på trods af, at den moderne sociale struktur i Japan er påvirket af Vesten, vedrører de ændringer, der er bragt til Land of the Rising Sun, slet ikke de dybe sociale strukturer. De vises kun i ekstern efterligning af modetrends og trends.

Det samme kan siges om at opdrage et barn i Japan. Det er fundament alt forskelligt fra de pædagogiske metoder, der bruges i Rusland. For eksempel på japanske legepladser for børn er det umuligt at høre uhøflige sætninger som "jeg vil straffe dig nu" eller "du opfører dig dårligt." Og selv i de tilfælde, hvor disse børn begynder at slås med deres mor eller, samler tuschpenne op, tegner den hvide dør til butikken, ingen irettesættelser fra sidender kommer ingen voksne. Alt er trods alt tilladt i Japan for et barn under 5 år. Sådanne liberale traditioner for uddannelsesprocessen passer ikke ind i det russiske folks fantasi.

Denne artikel vil tage et kort kig på forældreskab i Japan. Hvad er bemærkelsesværdigt ved dette system?

Moderrollen

Omsorgen for at opdrage et barn i Japan falder som regel på en kvindes skuldre. Fædre deltager praktisk t alt ikke i denne proces. Dette gælder især for de første år af en babys liv.

Mødres status i Japan er fremhævet. Disse kvinder kaldes "amae". Det er ret svært at oversætte betydningen af dette ord til russisk. Det udtrykker babyens ønskede og meget dybe afhængighed af den vigtigste og mest elskede person i hans liv.

Selvfølgelig gør japanske mødre alt for deres barn, der afhænger af dem. Det er næsten umuligt at se et grædende barn i dette land. Mor gør alt for ikke at give ham en grund til dette. I løbet af det første år af sit liv er babyen konstant sammen med en kvinde. Moderen bærer det på brystet eller bag ryggen. Og for at gøre dette muligt i ethvert vejr, tilbyder japanske tøjbutikker specielle jakker, der har rum til børn, fastgjort med lynlåse. Når barnet vokser op, løsnes indsatsen. Dermed bliver jakken til almindeligt tøj. En mor forlader ikke sit barn selv om natten. Den lille sover altid ved siden af hende.

Japanske mødre vil aldrig hævde autoritet over deres børn. Det menes, at dette kan føre tilen følelse af fremmedgørelse. Moderen vil aldrig udfordre barnets ønsker og vilje. Og hvis hun vil udtrykke sin utilfredshed med denne eller hin handling fra sit barn, vil hun gøre det indirekte. Hun vil blot gøre det klart, at hun er ked af hans opførsel. Det er værd at bemærke, at de fleste japanske børn bogstaveligt t alt idoliserer deres mødre. Derfor vil de, efter at have begået en bestemt lovovertrædelse, helt sikkert føle anger og skyldfølelse for deres handlinger.

Når man stifter bekendtskab med interessante fakta om børneopdragelse i Japan, er det værd at bemærke, at i tilfælde af en konfliktsituation vil moderen aldrig flytte væk fra sin baby. Tværtimod vil hun forsøge at være så tæt på ham som muligt. Det menes, at dette vil styrke den tiltrængte følelsesmæssige kontakt i sådan en situation.

Også i Japan hjælper børn ikke deres mødre med at vaske op. De renser heller ikke værelset. Dette er simpelthen ikke accepteret i landet. Husarbejdet falder helt på værtindens skuldre. Det menes, at en kvinde, der bad om hjælp, ikke er i stand til at klare sin hovedfunktion - at holde sit hjem i orden og være mor. Selv de nærmeste venner hjælper ikke hinanden i husholdningssager.

Moderskab anses for at være en kvindes hovedfunktion i Japan. Og det sejrer bestemt over resten. Selv når de kommunikerer med hinanden, tiltaler kvinderne i dette land sjældent hinanden ved deres fornavne. De angiver nøjagtigt deres samtalepartners ægteskabelige status og siger: "Hej mor til sådan et barn, hvordan har du det?"

Opdragelsestrin

GrundlæggendeElementerne i det japanske pædagogiske system er tre moduler. Dette er en slags trin, som babyen skal igennem i forskellige perioder af sit liv.

Så, de vigtigste faser, der findes i traditionelt forældreskab i Japan, er:

1. Stage "Kejser". Når man opdrager børn i Japan op til 5 år, anses de for at have lov til næsten alt.
2. Stage "slave". Den holder i 10 år, når barnet er mellem 5 og 15 år.
3. Trin "lige". Børn gennemgår denne fase efter deres femtende fødselsdag.

Det er værd at bemærke, at metoden til at opdrage børn, der er adopteret i Japan, kun er effektiv i dette land. Dens principper følges trods alt af alle voksne, der bor på statens territorium - fra megabyer til provinser. Til et andet miljø skal denne teknik justeres for at tilpasse den til lokale forhold.

Kejser

Den første fase er til opdragelse af børn op til 5 år. I Japan, i denne alder, forbyder voksne praktisk t alt intet for barnet.

Mor tillader sit barn at gøre alt. Fra voksne kan barnet kun høre advarsler "dårlige", "beskidte" eller "farlige". Men hvis han alligevel bliver forbrændt eller såret, mener moderen, at det kun er hende, der har skylden. Samtidig beder kvinden barnet om tilgivelse for, at hun ikke kunne redde ham fra smerte.

Børn, der er begyndt at gå, er konstant under deres mors opsyn. En kvinde følger sin lille bogstaveligt t alt i hælene. Ofte arrangerer mødre spil for deres børn, hvor de selv deltager aktivt.deltagelse.

Hvad angår fædre, kan du kun se dem gå en tur i weekenden. På dette tidspunkt plejer familien at gå i naturen eller besøge parken. Hvis vejret ikke tillader dette, bliver spillelokalerne i store indkøbscentre et sted for fritidsaktiviteter.

Japanske forældre vil aldrig hæve deres stemme over for deres børn. De vil heller ikke undervise dem. Fysisk afstraffelse er udelukket.

Der er ingen offentlig fordømmelse af små børns handlinger i landet. Voksne vil ikke komme med kommentarer til hverken babyen eller hans mor. Og det er på trods af, at et barn på gaden i det mindste kan opføre sig uhøfligt. Mange børn nyder dette. Baseret på det faktum, at opdragelse af børn i Japan under 5 år sker i fravær af straf og fordømmelse, sætter børn meget ofte deres luner og luner over alt andet.

Eksemplets kraft

Funktioner ved at opdrage børn i Japan på niveau med "kejser" for amerikanske og europæiske forældre ser ud til at være forkælelse, forkælelse af luner, såvel som en fuldstændig mangel på kontrol fra voksne. Dette er dog slet ikke tilfældet. Forældrenes magt til at opdrage et barn i Japan er meget stærkere end i Vesten. Faktum er, at det traditionelt er baseret på appeller til følelser såvel som et personligt eksempel.

I 1994 blev der gennemført et eksperiment, hvis resultater skulle påpege forskellen i tilgange til opdragelse og uddannelse af børn i Japan og i Amerika. Forskere Azuma Hiroshi blev bedt om at mødre, repræsentanteraf begge kulturer, sammensæt en pyramidekonstruktør med dine børn. Observationer afslørede et interessant faktum. Japanske kvinder viste først deres børn, hvordan man bygger en struktur. Først da lod de barnet gentage deres handlinger. Hvis børnene tog fejl, ville kvinderne begynde at vise dem alt fra begyndelsen.

Amerikanske mødre tog en helt anden vej. Først forklarede de deres barn algoritmen for de nødvendige handlinger og udførte dem derefter sammen med babyen.

Forskellen i forældremetoder, som forskeren bemærkede, blev kaldt "instructive parenting". Det blev efterfulgt af japanske mødre. De "formanede" børnene slet ikke med ord, men påvirkede deres sind med handlinger.

Funktioner ved at opdrage børn i Japan er, at de fra barndommen bliver lært at være opmærksomme på deres følelser såvel som på følelserne hos mennesker omkring dem og endda genstande. Mor vil ikke jage den lille spøgefugl væk fra den varme kop. Men hvis barnet bliver brændt, så vil "amae" helt sikkert bede om hans tilgivelse. Samtidig vil hun helt sikkert nævne, at hendes lille gerning sårede hende.

Et eksempel mere. Forkælet knækker barnet sin yndlingsskrivemaskine. Europæisk eller amerikansk i dette tilfælde vil tage legetøjet væk. Derefter vil hun læse foredraget for babyen om, at hun skulle arbejde hårdt for at købe det i butikken. Den japanske kvinde i dette tilfælde vil fortælle barnet, at han gjorde ondt på skrivemaskinen.

Så traditionerne med at opdrage børn i Japan op til 5 år tillader dem næsten alt. Samtidig dannes der et billede i deres sind."Jeg er gode, kærlige forældre og velopdragne."

Slave

Denne fase af det japanske forældresystem er længere end den forrige. Fra det er fem år, skal et barn se virkeligheden i øjnene. Han er underlagt strenge restriktioner og regler, som han simpelthen ikke kan adlyde.

Denne fase kan forklares med, at det japanske samfund i sagens natur er fælles. De økonomiske og klimatiske forhold i dette land har altid tvunget dets befolkning til at leve og arbejde sammen. Kun takket være uselvisk tjeneste for sagen og gensidig hjælp fik folk en god høst af ris og skaffede derved mad til sig selv. Dette forklarer japanernes højtudviklede gruppebevidsthed. I dette lands traditioner er udtryk for offentlige interesser en prioritet. En person indser, at han ikke er mere end et af elementerne i en stor og meget kompleks mekanisme. Og hvis han ikke har fundet sin plads blandt folk, vil han helt sikkert blive en udstødt.

I denne henseende bliver de i henhold til reglerne for at opdrage et barn i Japan, fra de er 5 år, lært at være en del af en generel gruppe. For landets indbyggere er der ikke noget mere forfærdeligt end social fremmedgørelse. Det er derfor, babyer hurtigt vænner sig til, at de skal ofre deres personlige egoistiske interesser.

Små japanske "slavers" yndlingsaktiviteter

Børn, der sendes i en børnehave eller en særlig forberedelsesskole, falder i hænderne på en pædagog, der spiller rollen som slet ikke lærer, men som en slags koordinator. Denne specialist bruger et helt arsenal af pædagogiske metoder,en af dem er "delegation af beføjelser til at føre tilsyn med adfærd". Læreren opdeler sine afdelinger i grupper, som hver især ikke kun giver til opgave at udføre bestemte handlinger, men også inviterer dem til at følge deres kammerater.

Skoler i Japan er, hvor børn bærer de samme strenge uniformer, holder lav profil og behandler deres lærere med respekt. I denne alder er princippet om lighed indpodet i dem. Små japanere begynder at forstå, at de alle er de samme medlemmer af samfundet, uanset forældrenes oprindelse eller økonomiske situation.

Japanske børns yndlingsaktiviteter er korsang, stafetløb og holdsport.

At begynde at følge samfundets love hjælper babyer og deres tilknytning til deres mor. Når alt kommer til alt, hvis de begynder at overtræde de normer, der er vedtaget i holdet, vil dette i høj grad forstyrre "amae". Ved at gøre det vil skam falde over hendes navn.

Så, "slave"-fasen er designet til at lære barnet at være en del af en mikrogruppe og handle i harmoni med holdet. Samtidig finder dannelsen af den voksende personligheds sociale ansvar sted.

Lige

Fra det er 15 år betragtes et barn som en voksen. Han er allerede klar til det ansvar, han skal bære for sig selv, for sin familie og for hele staten.

En ung japaner, der er gået ind i denne fase af uddannelsesprocessen, skal kende og også upåklageligt overholde de regler, der er accepteret i samfundet. følg alle regler ogtraditioner, han har brug for, når han besøger uddannelsesinstitutioner. Men i fritiden får han lov til at opføre sig, som han vil. En ung japaner må bære alt tøj fra vestlig mode eller samurai-traditioner.

Sønner og døtre

Traditioner for at opdrage børn i Japan varierer afhængigt af barnets køn. Så sønnen betragtes som rygraden i familien. Derfor er opdragelsen af et barn (dreng) i Japan tæt forbundet med samuraiens traditioner. De vil trods alt give det fremtidige menneske evnen og styrke til at udholde modgang.

Ifølge det japanske folks traditioner må drenge ikke arbejde i køkkenet. Det menes, at der er tale om en ren kvindesag. Men samtidig er sønner bestemt tilmeldt forskellige klasser og kredse, hvilket ikke er obligatorisk for piger.

Grundlaget for at opdrage børn i Japan er adskillige helligdage. Blandt dem er der en dag dedikeret til drenge. Der er også en separat ferie for piger.

På drengenes dag stiger farverige billeder af karper op i himlen. Det er trods alt kun denne fisk, der er i stand til at svømme mod flodstrømmen i lang tid. Derfor betragtes hun som et symbol på drengens - den fremtidige mands - parathed til, at han helt sikkert vil overvinde alle livets vanskeligheder.

Hvad er typisk for at opdrage en pige i Japan? Fra en tidlig alder er et barn opdraget til at udføre funktionen som en mor og en hjemmegående. Piger læres at være tålmodige og underdanige og adlyde en mand i alt. Småbørn lærer at lave mad, vaske og sy, gå smukt og klæde sig, følesig selv som en komplet kvinde. Efter timerne skal de ikke deltage i cirkler. Piger må sidde på cafe med veninder.

Hemmeligheder ved forældreskab i Japan

Den tilgang, som indbyggerne i Land of the Rising Sun bruger i pædagogikken, er ret interessant. Det kan dog ses som mere end blot uddannelse. Dette er en hel filosofi, hvis hovedretning er vedholdenhed, låntagning og respekt for det personlige rum.

Undervisere i mange lande i verden er overbeviste om, at det japanske system, som kaldes Ikuji, har givet landet mulighed for at opnå fantastisk succes på kortest mulig tid for at indtage sin plads på listen over førende lande i verden.

Hvad er hovedhemmelighederne ved denne tilgang?

1. "Ikke individualisme, men kun samarbejde." Denne metode til at opdrage børn bruges til at guide "solens barn" ad den rigtige vej.
2. "Hvert barn er ønsket." Dette sker, fordi det menes, at en kvinde, som er mor, kan være sikker på, at hun vil indtage en bestemt position i samfundet. Det betragtes som en stor ulykke for en mand, hvis han ikke har en arving.
3. "Moder og barns enhed." Kun en kvinde er engageret i at opdrage sin baby. Hun går ikke på arbejde, før hendes søn eller datter er 3 år.
4. "Altid der." Mødre følger deres børn over alt. Kvinder har altid babyer med sig.
5. "Faderen er også involveret i opdragelsen." Dette sker i den længe ventede weekend.
6. "Barnet gør alt som forældre og lærer at gøre det endnu bedre end dem."Fædre og mødre støtter konstant deres barn i hans succeser og bestræbelser og lærer ham at efterligne deres adfærd.
7. "Uddannelsesprocessen er rettet mod at udvikle selvkontrol." Til dette bruges forskellige metoder og specielle teknikker. En af dem er "svækkelsen af kontrollen fra lærerens side."
8. "Voksnes hovedopgave er at uddanne, ikke at uddanne." Faktisk vil børn selv senere i livet skulle være i en form for gruppe. Derfor lærer de fra en tidlig alder at analysere de konflikter, der opstår i spil.

Udfordringen ved japansk uddannelse

Hovedmålet med pædagogikken i Land of the Rising Sun er at uddanne et medlem af teamet. For indbyggere i Japan er et selskabs eller en virksomheds interesser altafgørende. Dette er succesen med varerne i dette land, som de bruger på verdensmarkederne.

Lignende ting bliver lært her fra barndommen, det vil sige at være i en gruppe og gavne samfundet. Samtidig vil enhver indbygger i landet helt sikkert tro, at han er ansvarlig for kvaliteten af det, han gør.